fbpx

Vær din egen elektriker!

Inkluder i Newsletter: Ja

Af og til får vi problemer med strømmen om bord. Men med en grundlæggende viden om strøm i båden, er problemerne som regel lette af løse. Her får du den vigtigste viden for selv at være elektriker og det er faktisk lettere end du tror.
Fejlsøgning i det elektriske anlæg om bord drejer sig som regel om at finde udbrændte lamper, sikringer som er ”gået”, brud i ledninger og dårlig kontakt på grund af ir og korrosion. Med kendskab til ganske enkle kneb, er det noget du med lethed selv kan klare.

12 V jævnstrøm
Hjemme har vi 230 volt vekselstrøm, hvor strømmen skifter retning 50 gange i sekundet. Detelektriske anlæg i en båd får som regel strøm fra et eller flere 12 volts batterier, hvor strømmen kun går én vej. Vi siger, at den går fra den positive batteripol til den negative, selv om vi egentlig ikke ved hvilken vej strømmen går. Derfor kalder vi det 12 volt jævnstrøm. Når vi kobler forskellig slags elektrisk og elektronisk udstyr til 12 volt, er det som regel meget vigtig, at vi sørger for, at det kobles med rigtig polaritet. Plus til plus og minus til minus. Ellers kan udstyret ødelægges. Dette er specielt vig-tig med følsomt elektronisk udstyr. Derfor må du ikke koble noget til 12 volt før du er sikker på, hvordan det skal kobles med hensyn til plus og minus. For pærer betyder det imidlertid ikke noget hvilken vej de kobles.

Høj strøm
Da spændingen i båden er langt lavere end spændingen derhjemme, er den ikke så farligt at arbejde med. Du kan for eksempel ikke få elektrisk stød af at berøre to 12 volt strømførende ledninger. Derfor har man lov til selv at være elektriker i båden, det er jo forbudt der hjemme.
Ifølge ohms lov er strøm lig effekt divideret med spænding. For at få en 10 watts pære i en båd til at lyse, kræves strøm på 0,83 ampere. Hjemme kræves kun strøm på 0,04 ampere i en 10 watts (230 volts) pære. Med andre ord kræves langt større/højere strøm i et elektrisk anlæg i en båd end hjemme. Og høj strøm kan være farlig.
Hvis der går en stor/høj strøm i en tynd ledning, vil ledningen varmes op. Går ledningen i nærheden af brandbart materiale, kan den antændes. Måske bliver ledningen så varm, at den brænder op. Det betyder, at ledningerne om bord i en båd skal være væsentligt tykkere end dem vi bruger hjemme. Er en ledning for tynd, kan der også opstå et uønsket stort spændingsfald i den, som kan medføre andre problemer. Det er vigtigt med sikringer på alle ledningsgrupper. Det er bedre at en sikring går end at ledningen brænder op!

Det elektriske anlæg
For at finde rundt i det elektriske anlæg om bord, må man kende lidt til hvordan det er bygget op. Det elektriske skema viser hvordan forbrugsdelen af anlægget i princippet er i de fleste både. Ofte består forbrugsbatteriet af to eller flere parallelkoblede batterier. Bådens elektriske anlæg er som regel delt op i mange grupper, hvor hver gruppe har sin egen sikring og eventuelt egen afbryder. Hver gruppe er ofte koblet fra et fordelingspanel eller en klemmerække både på plus- og minus-siden. På skitsen er der kun vist én gruppe, som består af en pære med egen afbryder. Batteriets minus-pol er som regel, men ikke altid, også koblet til motorblokken, og kaldes også ofte for ”jord” eller nul volt (0 V). Fejlfinding består ofte af at tjekke, at der er rigtig spænding til stede helt ude i det aktive element eksempelvis pæren i en gruppe, og hvor der eventuelt er brud.

Prøvelampe
Hvorfor lyser pæren ikke i lanternen? Der findes mange måder at finde svaret. Den enkleste (og billigste) er måske at bruge en prøvelampe. Begynd at koble prøvelampen mellem batteriets minus-pol og den første afbryder som er forbundet (mere eller mindre) direkte på batteriets plus-pol. Det er ofte hovedafbryderen til forbrugsbatterierne. Lyser prøvelampen normalt, er spændingen rigtig (dvs. 12 volt). Fortsæt fremad mod pæren i lanternen. Hvis du på et sted ikke længere får lys i prøvelampen, er der et brud (eller dårlig kontakt) mellem punktet og det forrige punkt du målte på. Er spændingen i orden helt op til enden af lanternen, kan fejlen være på den anden side. Fortsæt med at koble den røde ledning til prøvelampen til batteriets positive pol, og begynd at måle med den sorte ledning på batteriets minus-pol. Fortsæt op mod lanternens anden (her venstre) side. Når du har fået lidt erfaring, vil du måske først koble målepæren lige på kontaktpunkterne i lampeholderen i lanternen, for at tjekke om der er spænding. Har du spænding hele vejen, er det sandsynligvis pæren i lanternen, der er noget galt med.

Tjek pæren
I stedet for at gå gennem hele måleproceduren, kunne vi først have målt om pæren var i orden eller ej. Det er lettest med et ohm-meter, som findes på universalinstrumenter. Sæt ohm-meteret på laveste skala, og mål modstanden i pæren. Er den uendelig stor, er pæren helt sikkert “gået” og skal skiftes. Hvis du sætter en ny pære i som heller ikke lyser, må du gennemgå testen som beskrevet i forrige afsnit. På samme enkle måde kan du “ohme” en sikring for at tjekke om den er i orden.
Du kan også måle om pærer og sikringer er i orden med prøvepæren, men det bliver lidt omstændeligt. Så må pæren (eller sikringen) kobles i serie med prøvelampen. Tester du en sikring på denne måde, skal prøvelampen lyse normalt stærkt hvis sikringen er o.k.
Tjekker du en pære, vil både pæren og prøvelampen lyse med ca. halv intensitet hvis begge er i orden. I et sådan eksempel vil de “dele” 12 volt spændingen mellem sig, således at hver kun får ca. 6 volt.
Fordelingsforholdet er imidlertid noget afhængigt af pærens watt-styrker. Ud fra prøvelampens lys-intensitet vil du kunne få et vist indtryk af hvilken spænding du måler, men det er svært, især hvis pærerne har stor forskel i watt-styrke.

”Ohme” på strømløst anlæg
Som et alternativ til brug af prøvelampe (eller voltmeter) kan man bruge et ohm-meter (i multimeteret) til fejlfinding. Før man ”ohmer” i et elektrisk anlæg, må det frakobles spændingskilden, dvs. batterierne. Hensigten med at ”ohme”, er at tjekke at der er kontinuitet (dvs. sammenhængende elektrisk kontakt - eller forbindelse) i en elektrisk kreds. Når man f.eks. måler den elektriske modstand i en hel gruppe med en pære, skal målingen vise en modstand (resistans) som svarer til modstanden i kredsen, inkl. pæren, ca. 2 ohm for en 10 watts pære. Ved brud må man eventuelt måle på dele af gruppen for at finde fejlen. Brug af et ohm-meter kan også være nyttig når man vil finde ud af hvor en ledning går.

Lader dynamoen ikke?
Når motoren går, bør ladespændingen til batterierne være på 14,4 volt. Er den lavere end ca. 13 volt - og/eller motorens ladelampe lyser, er der enten fejl på spændings-regulatoren eller på dynamoen. Hvis du frakobler spændings-regulatoren, og kortslutter indgangen til dynamoens spoler (normalt mærket DF) til +12 volt (for en plus-reguleret dynamo) eller til 0 volt (batteriets negative pol, for en minus-reguleret dynamo), skal dynamoen lade rigtig meget. Gør den det, er der fejl på laderegulatoren. Den må i så fald skiftes. Du skal huske at fjerne denne ”tyv”-kobling til spolerne igen når batterispændingen nærmer sig 14,4 volt, ellers vil dynamo og/eller batterierne kunne tage skade. Hvis der herefter ikke lades, er der noget galt med selve dynamoen. Så bør du få den tjekket på et elektro-værksted.

Startproblemer?
Går starteren trægt, har du problemer med startbatteriet. Enten bliver det ikke tilstrækkeligt ladet, ellers er der muligvis kontaktproblemer på batteri/pol-skoene. Det kan være en oxyd-belægning på batteripolerne. Fjern polskoene og skrab/fil ned til bart metal. Brug fil eller sandpapir og puds batteripolerne rene. Har du brug for en hurtigere løsning, kan du forsøge at koble startkabler (som du vel altid har i båden?) mellem forbrugs- og startbatteriet.
Går startmotoren hurtigt rundt, men motoren vil alligevel ikke starte, kan der være problemer med start-relæet. Vi ser kort på startmotoren: Der går en tyk (rød?) ledning, som der altid skal være +12 volt på, hen til den. På toppen af starteren er der som regel en lille boks, med en tyndere (rød?) ledning. Det er start-relæet. Når du skruer eller trykker på tændingen, skal 12 volt kobles via den tynde ledning til start-relæet. Når relæet er slået til, skal der lyde et tydeligt ”klik” og relæet skal tilkoble 12 volt (fra den tykke ledning) til selve startmotoren, som så skal få den til at starte. Du kan bruge en prøvelampe eller voltmeter for at tjekke om start-relæet virkelig får 12 volt fra tændingen. Prøvelampen skal kobles mellem start-relæet og 0 V (f.eks. på motorblokken).
Det er et kendt problem med enkelte motorer, at spændingen til start-relæet ofte er for lav, bl.a. pga. for lang ledningsføring via tændingen. Fordi enkelte motorers start-relæ kræver relativt meget strøm, bliver spændingsfaldet i en lang og tynd ledning så stort, at spændingen som når frem til relæet er for lav til at relæet trækker til. En kort og tyk ledning koblet direkte fra start-relæet til +12 volt løser som regel problemet. Husk at fjerne ledningen umiddelbart efter at motoren er startet. På sigt kan ledningen fra tændingen til start-relæet måske byttes ud med en tykkere dimension? Eventuelt kan du montere et ekstra relæ (som ikke kræver meget strøm) før start-relæet.

Vanskelige tilfælde
Af og til kommer man ud for ting, som det kan være vanskeligt at finde ud. Hvad tror du f.eks. problemet er hvis du har 12 volt i den ene ende af kablet (eller ledningen), men ingenting i den anden? Kabelbrud er vel den første tanke som slår dig. Men hvad hvis det ikke er kabelbrud? Ledninger i kabler som er udsat for saltvand kan korrodere så du mister evnen til at lede strøm. Man kan som regel se det ved at kobberet i ledningerne bliver helt sort. Problemet må løses ved at skifte kabel. Eventuelt kan du skære et stykke af i den mest udsatte ende, og tjekke om resten er ”frisk”.
Dette kan ske for kabler som er monteret over dæk, i ankerbrønden etc. Der er f.eks. ikke usædvanligt at kablet mellem kontrol-enheden/boksen og ankerspillet i enkelte både skal skiftes med jævne mellemrum, måske så ofte som hvert 5 år. Hvis du skal skifte sådan et kabel, er det værd at vide at der findes specielle kabler som er mere modstandsdygtige over for saltvand end andre, men de er temmelig dyre.
Vil du undgå kontaktproblemer i afbrydere og koblingspunkter, sprayer du med CRC eller en anden type universal-olie om efteråret. Det fortrænger fugtighed og beskytter den elektriske kontakt med et tyndt lag olie.

Ord og forkortelser:
A: Ampere, strøm
Alternator: Dynamo, generator
Charge: At lade
Coil: Vinding, vikling, spole
Current: Strøm
Fuse: Sikring
Kabel: Et kabel indeholder som regel flere separate ledninger
V: Volt, spænding
Voltage: Spænding
W: Watt, effekt













Udvalgte artikler *