fbpx

Nations VM: Live fra semifinalerne - kl. 12:45

Related Articles: Lær navnet, SSL Gold Cup - det kommer du nemlig til at høre mere om..., Nations VM: Danmarks sidste sejlads som sidste start i dag - blev bortdømt onsdag!, Nations VM: De sidste hold er klar til 1/16-dels finalerne - se video og fedt galleri, Nations VM: Droner - Onboard - Closeup fra vandet - Grafik - det holder 100..., Nations VM: Her er forskellen på RC44 og SSL47, Nations VM: Lyn portræt af rorsmand Claus Høj-Jensen, Nations VM: Penge hjælper ingenting - teamets kaptajn Frederik Korsgaard sætter ord på, Nations VM: Uden vind og erfaring med båden er det svært, SSL Gold Cup aflyst: Jonas Høgh til Bådmagasinet, 'det er skuffende'..., SSL Gold Cup, Nations VM: Danmark med overraskende holdopstilling
Inkluder i Newsletter: Nej

Så er vi fremme ved semifinalerne ved Nations VM på Gran Canaria, som desværre blev uden dansk deltagelse.

Gruppe 1 består af: GRB – BRA – NED og ITA og i Gruppe 2 dyster: NZL – FRA – HUN og ESP.

Lørdag skal de fire holde findes som så sejler finale søndag, og det hele kan du følge Live via linket under artiklen.

Fantastisk format
Ingen af Bådmagasinet trofaste læsere kan vist være i tvivl om vores begejstring for dette format, hvor nationer kæmper side om side med et hold hvor deltagerne udelukkende kommer fra den pågældende nation. Ikke noget med lige at købe sig til en kæmpe ’grinder’…

At det hele så også er eminent produceret, med droner i luften, onboard kameraer, samt fra RIBs på vandet, gør det bare perfekt. SSL Gold Cups slogan Af sejlere for sejlere sidder lige i skabet. 

Udfordret fra dag ét
Danmark havde lagt i kakkelovnen med det helt store skyts, da Jonas Høgh-Christensen sidste år meldte ud, hvilket team han som kaptajn stod klar med. Jonas Hviid – Chr. Kamp. - Kirke – Rindom – Warrer, you name it, næsten for godt til at være sandt.

Det viste det sig også at være. Et kollektivt afbud få uger før det hele skulle løbe af stablen satte Dansk deltagelse på prøve.

Stafetten hoppe fra Høgh-Christensen til Jeppe Borch, forbi Steen Mohr – måske i omvendt rækkefølge, for så at ende hos Claus Høj-Jensen, som tog ansvar. På få uger stillede de med et team, der skulle repræsentere Dannebrog. Ingen havde på noget tidspunkt trådt deres sejlersko på en RC44 – til lejligheden omdøbt til en SSL47. Den ene træninstime (!) holdet fik søndagen før det gik løs, gik op i vindstille, og de to første dage på Gran Canaria blev gennemført i så løj luft, at man dårligt kan kalde det for sejlsport.

Da der endelig kom lidt mere luft, skulle det vise sig at RC44’eren krævede lidt mere boathandling end de danske sejlere havde nået at bygge op, og i et par topmærke-rundinger så Danmark knapt så skarpe ud. De har helt sikkert gjort hvad de kunne, men helt sikkert også været udfordret fra dag ét.

Om det er en Knarr, Drage, Spækhugger, H-båd – ja så kommer man ikke bare lige ind fra højre og får gang i båden. En hver båd kræver sin tilvænning – også en RC44, men hvor var det fedt at se Dannebrog repræsenteret på Gran Canaria. 












Udvalgte artikler *