fbpx

America’s Cup: Franske underdogs i front inden dagens finale - se Live fra kl. 15

Inkluder i Newsletter: Nej

Det var et øjeblik alle med interesse for sejlsportens største og ikke mindst dyreste cirkus havde set frem til i årevis: Første gang de seks hold, der kæmper om den 37. America’s Cup, linede op på en startlinje sammen. Det skete i den søvnige spanske landsby ved Middelhavet, Vilanova i La Geltru, efter at fredagens sejladser blev aflyst på grund af tordenvejr og uforudsigelige vindbyger.

Marginale forhold
Lørdagen endte i den modsatte ende af vejrspekteret. Det var OK i starten, men kort efter blæste det så lidt, at bådene til tider ikke kunne holde sig i luften. AC40, som er en entype miniversion af de rigtige AC-75, kan foile i helt ned til 3 sekundmeter, men i dagens første sejlads skete det alligevel, at bådene faldt ned fra stylterne og måtte kravle afsted i deplacement-mode. Det går i nogenlunde samme tempo som en Optimistjolle fuld af vand, og er ikke noget kønt syn.

yysw437391
Orient Express efter deres debut i America's Cup – som de overraskende vandt

Franskmænd de smarteste
Første race blev vundet af det hold, de fleste havde regnet som det klart svageste, nemlig franske Orient Express. Franskmændene har næsten lige startet deres AC-kampagne, og har langt mindre tid og erfaring i klassen end alle andre. Men de ved et og andet om foilende både, og har et hold med lang fartstid og gode resultater fra SailGP. Quentin Delapierre og hans folk sejlede direkte ud på layline, ramte den perfekt, og fløj op til krydsmærket foran alle andre. Vendinger og bomninger i så lette forhold medfører høj risiko for at falde ned fra foilene, og det medfører enorme tab. Derfor var det ikke bare vigtigt at lykkes med manøvrerne, men også at reducere antallet så meget som muligt. Luna Rossa blev nummer to, American Magic nummer tre, og favoritterne, Emirates Team New Zealand, blev nummer fire – med Alinghi på femtepladsen. Ben Ainslies INEOS kom ind på en ydmygende sidsteplads.

Næsten umuligt at foile
Andet race blev ramt af endnu mindre vind. Ved starten lå fem af de seks både i kravlegear. Kun Alinghi var flyvende, og efter en mærkværdig start, hvor de sejlede i modsat retning i startøjeblikket, lykkedes det dem at bomme flyvende og storme afsted langt foran alle andre. De sejlede i 20 knob, mens konkurrenterne sejlede 5-6 knob.

Kiwierne tilbage
Det eneste af de øvrige hold der lykkedes med at komme op at foile, var netop Emirates Team New Zealand. På det tidspunkt var Schweizerne næsten i mål, og det så ikke ud som om det var muligt at indhente dem. Men så skete det der ikke måtte ske: De faldt så at sige i vandet, og og det blev pludseligt muligt for ETNZ at indhente dem – hvis de altså formåede at holde sig flyvende hele vejen. Det klarede de på mesterlig vis næsten helt til mål. Race 2 endte altså med kiwi-sejr, og ingen andre var i stand til at sejle hele banen. De blev i stedet taget i mål ved første gate. Alinghi på andenplads, derefter Orient, INEOS, NYYC og Luna Rossa.

yysw437427

Resultater, samlet efter dag 2:
1: Orient Express Racing
2: Emirates Team New Zealand
3: Alinghi Red Bull Racing
4: Luna Rossa
5: American Magic
6: INEOS

Se højdepunkter fra lørdagens sejladser her:

 

I dag er der så finalesejladser. De starter kl. 15 dansk tid. Se det live her:









Kapsejlads

Nations VM: Live fra semifinalerne - kl. 12:45

Kort nyt

Video: Hurtigste elektriske båd - nogensinde...

Tursejlads

De gør op med skræmmehistorier: Anna og Rebecca sejler jorden...

Branchenyt

OneSails udvider med ny forhandler i Vejle

Kort nyt

Skoleskibet Danmark stopper med at sejle 

Kort nyt

Sejlerne og en enstemmig jury bag Årets Havn 2023

Kort nyt

Uenighed splitter parterne - Chistian Lerche stopper som...

Branchenyt

Ny webshop med 'godter' til båden





Udvalgte artikler *