fbpx

Sport Event Danmark med national støtte til internationale events

Related Articles: EM ORC DH: SportEvent Danmark kan se lyset - kan du også?, Sport Event Danmark sikrer millioner til danske sejlsports events
Inkluder i Newsletter: Ja
Sport Event Danmark har netop bevilget 250.000 kroner til sikring af de internationale arrangementer i forbindelse med Nordeuropas største vandsportsfestival Waterz, der finder sted første uge i september i Hvide Sande. Støtten går specifikt til GWA Wing Foil World Tour, som er det officielle VM.
 
- Waterz er en festival, der hylder vandaktiviteter på fjord og hav og med fokus på især bæredygtighed. Gennem flere år har der været et internationalt sportevent som en del af festivalen, og som Sport Event Denmark har været partner på. I år har vi givet tilsagn til GWA Wing Foil World Tour, som er det officielle VM. Med endnu et sejlevent i kalenderen, tør jeg næsten godt kalde 2023 for sejlsportsår. Et vellykket Ocean Race i Aarhus er netop overstået, og hen over sommeren har vi EM ORC Doublehand i Helsingør,  VM Melges 24 og VM Match Race i Middelfart, VM Cotenderjoller 2023 i Kerteminde, VM Europajoller i Vallensbæk og 2023 VM Yngling Sundby på Amager, siger Lars Lundov, direktør i Sport Event Denmark.
 
Kommunal glæde over støtte
I Ringkøbing-Skjern Kommune er den nationale opbakning ikke gået ubemærket hen.
 
- Det er utroligt glædeligt at se, at Sport Event Danmark på den her måde er med til at understøtte de investeringer kommunen, sammen med en lang række nationale fonde og med stor opbakning fra det lokale erhvervsliv, gør i at slå vores område fast som Nordeuropas bedste vandsportsområde. Waterz er motoren i den udvikling og vi kan allerede nu se, at lysten til at bosætte sig i bl.a. Hvide Sande tydeligt bærer præg af tilflytning af familier, hvor vandsport er en del af hverdagen. Den udvikling er den nationale støtte til Waterz med til at skubbe endnu mere på, da internationale mesterskaber skaber opmærksomhed om og interesse for vores område, siger Borgmester Hans Østergaard (V), Ringkøbing-Skjern Kommune.
 
Waterz klar til at levere
Waterz har de senere år leveret store spændende vandsportsevents i Hvide Sande blandt andet de første Europamesterskaber i SUP sidste år. Nu kommer området til at lægge vand til GWA Wingfoil World Cup Denmark 2023 – VM i surf disciplinen Wingfoil.
 
- Støtten fra Sport Event Danmark det, der sikrer det økonomiske fundament for at kunne lave et VM hos os. Støtten sikrer, at vi fortsat er med helt fremme, når landene skal kæmpe om værtskabet for internationale surfevents. Over tid har vi oparbejdet en stor erfaring i at håndtere internationale events samtidigt med, at vi har en helt unik opbakning fra lokalsamfundet både økonomisk og praktisk. Alle de her ting er afgørende for, at vi fortsat kan sikre, at vores område fortsat kan udvikle vores vandsportsevents og dermed vandsportsturisme, men også bosætning med baggrund i vandsportsverdenen, slutter Projektleder Katrine Kock Frandsen, Waterz.
 
Waterz finder sted i perioden 1.-3. september 2023, mens GWA Wingfoil World Cup Denmark 2023 finder sted den 3.-9. september 2023.








SailGP

Kan Sehested & Co. rejse sig?

Kapsejlads

X-Yachts samler endnu en gang alle 'stjernerne' i Skovshoved

World Match Racing Tour

WWMRT: Flot flot start på årets finalestævne - se stort...

Kapsejlads

Hveen Rundt 'by night': Klassiker i fantastisk efterårsvejr -...

Kort nyt

Ny udstilling: Små skibe - store fortællinger

Kapsejlads

Star VM: Ramt af to dages vindstille..!

Kapsejlads

WWMRT: Se finalerne fra 'roof-top' terrasse

Tursejlads

Skærgården: Forbud mod ankring i naturhavne kan være på vej -...

Kort nyt

Delfinen Lucas som en påmindelse om at passe på naturen

★ Artikel

★ Masser af sjov og aktiviteter i Roskilde Sejlklub





Udvalgte artikler *