fbpx

Waterz: Fantastisk - flere unge meldte sig som frivillige

Inkluder i Newsletter: Ja

Skandinaviens største vandsportsfestival, Waterz sluttede torsdag, og det var 13. gang Hvide Sande lagde strand og vand til dette store event. I kulissen står frivillighedskoordinator Jesper Christiansen. Sammen med et stort team af frivillige hjælpere står han for al praktik og logistik omkring festivalen, og i år ser han en ny og ganske interessat tendens.

- Flere af vores nye frivillige er under 25 år. Det er nyt, men det er megafedt, at de har lyst til at bidrage til festivalen. De klør virkelig på og er en stærk tilføjelse til holdet. Vi har bare de bedste frivillige i Waterz, siger Jesper Christiansen.

Festival afhænger af frivillige
Alle opgaver omkring festivalen varetages af de frivillige. De bygger festivalområdet op og pakker det ned igen. De laver mad og passer på deltagerne, når de er på vandet. Og så er der alt det indimellem:

- Der er nogen, der skal køres et sted hen. Noget, der skal slæbes ned på stranden. En plakat, der skal hænges op. Der er masser af opgaver, og vi kunne ikke gøre det uden de frivillige,
siger Jesper Christiansen, der selv er løbende alt-mulig-mand før, under og efter festivalen.

Kommer igen år efter år

I år hjælper 90 frivillige til festivalen, der sluttede i går. Flere har været med før og nogle er med for første gang, heriblandt de nye studerende på SyrfGym Hvide Sande. Omkring en tredjedel er de frivillige er unge under 25.

- Waterz-frivillige kommer gerne igen år efter år. De bliver bidt af fællesskabet og de fede oplevelser ligesom os andre, og jeg håber da bestemt, at dette års nye frivillige også har lyst til at komme tilbage i 2024, slutterJesper Christiansen.

jc.jpg
Frivillighedskoordinator Jesper Christiansen oplevede noget interessant under dette års Waterz festival - flere unge meldte sig som frivillige, fedt. 











Udvalgte artikler *