fbpx

Skal sejlere kunne være medlem af Dansk Sejlunion - uden om klubberne ?

Det spørgsmål bliver om en lille uges tid et af to hovedemner i et DS arrangeret dialogmøde med medlemsklubberne. Her er virkelig tale om hjerteblod for mange klubber, og et brud med den danske foreningsmodel. Det kan blive en spændende diskussion. - men måske også kort. 

Det er i dag klubberne som er medlem af Dansk Sejlunion (DS), omkring 56.000 sejlere er medlem af lokale klubber over hele landet. Den model har været gældende siden DS blev stiftet for mere end 100 år siden, men den kommer nu op til debat.

Danmarks Idræts-Forbund (DIF) har de senere år åbnet mulighed for, at specialforbund med dispensation har kunnet optage enkeltmedlemmer direkte, og DS direktør Christian Lerche fortæller, at det har blandt andet Dansk Kano- og Kajakforbund og Dansk Triatlonforbund benyttet sig af med succes. Den diskussion er nu nået til Dansk Sejlunion, og bestyrelsen har sat emnet på dagsorden for et dialogmøde med klubberne i forbindelse med generalforsamlingen lørdag den 19. marts.

Spørgsmålet er, om klubberne er villige til at lade DS optage medlemmer direkte, uden at de skal være tilknyttet en DS-medlemsklub? 

Selvorganiserede idrætsudøvere
DIF peger på, at de mange u- eller selvorganiserede idrætsudøvere på en eller anden måde også skal kunne inkluderes i den organiserede idræt med en tilknytning til DIF-familien. Det gælder for eksempel deltagerne ved de mange motionsevents (som Royal Run, red.), hvor der ikke kræves medlemskab af en forening.

DS-bestyrelse har på deres seneste møde den 9. februar drøftet problematikken, hvor DS direktør Christian Lerche lagde op til, at der er behov for, at DS finder sit ståsted, både i forhold til justeringen af DIF’s regler, men også fordi der er virkelig mange sejlere, som af en eller anden årsag ikke er medlem af en sejlklub. 

Christian Lerche eksemplificerede dette overfor bestyrelsen og anslår, at der er cirka 10.000 Kite-udøvere i Danmark, hvoraf kun omkring 200 er medlemmer af Kiteboarding Denmark, mens formentlig op mod 2.000 også er ”almindelige” sejlere og medlemmer af klubber. De resterende cirka 8.000, som kiter i Danmark, er selvorganiserede.

Andre eksempler er gaster og familiemedlemmer. Der ligger efter Christian Lerches vurdering et meget stort potentiale for vækst i sejlklubberne og i DS, hvis sejlunionen får et mere fleksibelt medlemsbegreb. Han nævner tillige, at man skal være opmærksom på, at nogle klubber slet ikke ønsker flere medlemmer, da kapaciteten er fuldt udnyttet, mens andre klubber vil have svært ved at få forståelse for en udvikling, hvor DS knytter sejlerne stærkere og mere direkte til sig.

Dialogmøde med klubberne
DS-bestyrelse besluttede på bestyrelsesmødet, at der er behov for at indlede en dialog med klubberne om medlemsbegrebet, og det sker nu på dialogmødet den 19. februar forud for selve generalforsamlingen.

I bestyrelsesreferatets pkt. 6 (ekstern pdf, red.) er gengivet en række kommentarer og spørgsmål, der skal ses på i den kommende tid, startende på dialogmødet:

  • Måske vil DIF udskyde ændringsforslagene eller begrænse omfanget af ændringer, så der kun åbnes for direkte medlemskaber – ikke event-medlemskaber 
  • Interessante veje at gå for klubberne er billigere familiemedlemskaber og gastemedlemskaber
  • Der er behov for at diskutere, hvem DS vil være noget for – klubberne eller sejlerne eller begge dele 
  • Vil der være en risiko for, at medlemmer vil forlade klubberne for at melde sig direkte ind i DS, hvis det bliver muligt ? 
  • DS må i det hele taget se på, hvordan vi kan få flere sejlere ind i klubberne 
  • Hvilken rolle vil en kommende, digital platform spille for medlemstilknytningen ? 
  • Eksemplet fra Triatlon er virkelig spændende. Her melder løbsdeltagerne sig først ind i forbundet i forbindelse med events, hvorefter de ”nudges” til at blive medlemmer af klubberne. Der er tilfredshed hos klubberne med denne model 
  • Hvordan kan et direkte medlemskab prissættes ? 
  • Hvor skal DS lægge sine ydelser i forhold til f.eks. Danske Tursejlere ? 

Det fremgår ikke af bestyrelsesreferatet, hvilke modeller for direkte medlemskaber, som DS forestiller sig, hvordan man eventuelt vil kompensere for eventuelt faldende antal medlemmer i klubberne osv.

Christian Lerche håber, at resultatet af dialogmødet bliver, at DS kan bruge det næste år på at analysere muligheder og løsninger med det overordnede formål, at der totalt set kan blive organiseret flere sejlende medlemmer under DS-paraplyen i fremtiden.

DIF prøveordning
DIF har bidraget med følgende baggrundsinformation til Bådmagasinet. Vi har i teksten specielt markeret tre forhold, som vi mener kan blive helt essentielle i debatten.

DIF’s repræsentantskab vedtog i 2012 at indføre to nye alternative medlemsformer for specialforbundene; medlemskab for efterskoler og højskoler samt individuelle medlemskaber af specialforbund. Disse medlemsformer blev indført på forsøgsbasis for en femårig periode som en del af en samlet pakke, der skulle fremtidssikre DIF’s medlemsregler og herunder åbne op for alternative medlemsformer. 

På årsmødet 2017 blev ordningen for skolemedlemskaber gjort permanent, mens ordningen om individuelle medlemskaber af specialforbund blev forlænget for en ny forsøgsperiode til udløb med udgangen af 2021. Denne blev ved årsmødet i 2021 forlænget yderligere til udgangen af 2022 grundet en igangværende proces, hvor DIF ser på en modernisering af deres medlemsforhold og omkringliggende strukturer. 

Det individuelle medlemskab indebærer, at personligt medlemskab tegnes direkte i specialforbundet uden om foreningsleddet, og specialforbundet vil således typisk have både foreninger og individuelle personer som medlemmer. Det er en betingelse for det individuelle medlemskab, at der er kontinuerligt adgang til idrætslige aktiviteter, som udbydes af specialforbundet, og denne har en varighed af mindst tre måneder. 

Medlemmet skal betale et kontingent til forbundet, som modsvarer de idrætslige aktiviteter. Endelig skal de individuelle medlemmer have demokratisk indflydelse i specialforbundet. 

Det er op til specialforbundene selv, om de ønsker at implementere muligheden for individuelle medlemskaber i egne medlemsregler, og er derfor en mulighed for de specialforbund, der finder det relevant og attraktivt. 

Det individuelle medlemskab har kun været anvendt systematisk af Triatlon Danmark, der under ordningen har fået godkendt deres tilbud til individuelle medlemmer. Senest har Dansk Surf & Rafting Forbund anmodet DIF om at få godkendt deres individuelle medlemmer. Derudover har der i perioden været dialog med en række forbund om ordningen, uden det endnu har afstedkommet konkrete godkendelser af individuelle medlemmer, men der ses flere og flere specialforbund som er interesseret i at vide mere om ordningen og drøfte dens anvendelsesmuligheder.

Prøveordningens videre brug herunder om denne evt. skal permanentgøres vil blive drøftet og evt. vedtaget på DIF’s årsmøde 2022. Dette er måske også årsagen til, at DS nu tager dialogen med klubberne. Omvendt kan man måske undre sig over, hvorfor det ikke er sket tidligere, idet DIF-ordningen har kørt i 10 år ?

Klubbernes økonomiske fundament
Kigger man på DS-klubbernes økonomiske fundament, så er indtægterne fra klubkontingenter en helt afgørende faktor i langt de fleste klubber og udgør hovedparten af indtægterne på driftsbudgetterne for de klubber som hovedsalig fungerer som medlemsforeninger.

Nogle klubber har tilllige havnedrift som en del af deres aktiviteter, men her er der en direkte sammenhæng mellem medlemskab og havneplads, dvs. klubmedlemskabet er en afgørende forudsætning for både klub og medlem.

Den normale klubøkonomi baseret på især medlemskontingenter er i langt de fleste klubber fundamentet for klubbens investeringer i klubhuse, faciliteter, klubbåde, følgebåde, uddannelser, udvikling m.v. 

Hvis en sejler i fremtiden kan vælge et direkte medlemskab af DS, i stedet for et klubmedlemskab, så vil det alt andet lige påvirke klubbernes muligheder for at finansiere de nuværende faciliteter, aktiviteter og udvikling, hvis nye medlemsformer resulterer i nedgang i klubbernes medlemsantal.

Det bliver interessant at se DS oplæg til klubberne på dialogmødet, og om man kan komme frem med en model, som er spiselig for DS-klubberne ?

Er gastemedlemskaber en løsning ?
Mange af DS-klubberne har allerede gennem mange år haft forskellige medlemskabsformer udover det individuelle medlemskab, især ægtefælle/par- og familiemedlemskaber. Dette har især sikret, at flere m/k’er er blevet medlem af klubberne, idet voksen nr. to har været markant billigere. Dette har givetvis været en af årsagerne til et stigende antal kvinder i klubberne, hvor det tidligere traditionelt var manden som var medlem.

Men gastemedlemskab findes ikke i ret mange klubber - og hvorfor egentlig ikke ?

Sejlsporten har traditionelt organiseret især kapsejladser på en måde, hvor kapsejladsreglerne kun foreskriver, at ejer/skipper/ansvarlig skal være medlem af en klub tilknyttet den nationale sejlunion.

Mange klasseorganisationer har imidlertid regler om, at alle i klassekapsejladser skal være medlem af en DS-klub, ligesom det fremgår af DM’ statutterne at hele besætningen skal være medlem af en DS-klub. Ved internationale mesterskaber er der tillige normalt krav om at alle besætningsmedlemmer skal være medlem af en klub. Men hovedparten af alle kapsejladser, herunder aftenmatcher, lokale/regionale/nationale kapsejladser afvikles jævnfør kapsejladsreglerne, hvilket betyder, at der reelt kun skal være et medlem af en klub om bord. Her er det kapsejladsreglerne (Regel 46 og 75, red.) som definerer, hvem der kan tilmelde en båd til et stævne, og hvem der har ansvaret ombord under kapsejladsen.

Klubberne har tidligere afvist gastemedlemskaber
Dansk Sejlunion har tidligere – godt nok for en del år siden – gennemført et større analysearbejde og en efterfølgende dialog med klubberne om gastemedlemskaber. Baggrunden for denne diskussion var, at man med indførelse af gastemedlemskaber ville være i stand til at styrke medlemskaber i DS-klubberne og øge medlemsantallet markant. 

Undersøgelsen viste dengang, at mindre end 50% af alle om bord på kølbåde ved kapsejladser over hele landet var medlem af en klub. Dette gjaldt både ved aftenmatcher og lokale kapsejladser, men lige så meget ved folkefesterne Sjælland Rundt og Fyn Rundt, som dengang var blandt verdens største kapsejladser.

Nogle enkelte klubber forsøgte at etablere ordninger i forbindelse med deres aftenmach, hvor der var krav til, at alle gaster blev medlem af en klub. Ordningen gik ud på, at man kunne sejle gratis med som gast et antal gange, men herefter skulle personen kunne fremvise et medlemskab. Man arbejdede også med modeller, hvor gastemedlemskab evt. kunne være billigere. Klubberne måtte efter kun én sæson opgive ordningen, ikke mindst på baggrund af protester fra bådejerne, som ikke kunne finde gaster nok, der ville melde sig ind i en klub.

Den afgørende diskussion omkring indførelse af gastemedlemskaber foregik på et stort seminar i forbindelse med en Sejlerdag (generalforsamling, red.), og her var stort set alle klubber imod at indføre gastemedlemskaber. Et af argumenterne var, at det ville blive vanskeligt at få gaster især på kølbådene, hvis man krævede medlemskab af alle om bord. Et andet argument var, hvorfor skulle et gastemedlemskab være billigere end skipperens medlemskab? 

Forslaget ’røg ned i en skuffe’, men ideerne dukker nu op igen næsten 30 år senere, og spørgsmålet er, om klubberne nu vil gå ind for gastemedlemskaber ?

Klubberne har tidligere afvist direkte medlemskab af DS
Dengang DS for alvor begyndte at udvide sin service og tilbud overfor tursejlerne i 1990’erne, blev bestyrelsen præsenteret for et forslag fra den professionelle ledelse om, at DS skulle starte en ”Dansk Krydser Klub” (DXK), som en pendant til Svenska Kryssarklubben (SXK). 

Ledelsen havde på forhånd indhentet erfaringer fra SXK, ligesom man havde drøftet en samarbejdsmodel mellem SXK og DXK, som kunne danne basis for et dansk-svensk og senere nordisk samarbejde på tursejlerområdet, og dermed en styrket service overfor de tursejlere, som var medlem af en DS-klub.

Ideen var, at tursejleren kunne blive medlem af DXK og dermed tilkøbe muligheder for ekstra service og tilbud fra Dansk Sejlunion. Forudsætningen var, at tursejleren i forvejen skulle være medlem af en DS-klub, hvilket svarer til den måde klasseorganisationer fungerer på. Denne model kunne dermed være med til at styrke medlemskabet af en DS-klub.

Dette forslag blev dengang afvist af DS Tursejlerudvalg, bestyrelse og senere på et klubseminar. Men set ”i bakspejlets ulideligt klare lys”, så var det måske en af DS største fejltagelser i nyere tid.

Samtidig opstod Danske Tursejlere (DT) - dengang Danmarks Tursejlerforening – som opererede med såvel individuelt medlemskab samt optagelse af klubber. Dengang var DT en relativt lille forening med nogle tusind medlemmer – hvoraf hovedparten kom fra klubber under Danmarks Motorbåds Union.

DT’s medlemsmodel har med tiden haft stor succes, idet DT nu har omkring 14.000 medlemmer, ikke mindst med en stærk tilvækst de seneste 10 år, samtidig med at DS i denne periode er faldet fra 63.000 til 56.000 medlemmer.

Nu vil Dansk Sejlunion drøfte individuelt medlemskab af DS samt andre medlemsformer i klubberne, herunder gastemedlemskaber. Bådmagasinet vil følge dialogen med klubberne med stor interesse, og vil fortælle mere om, hvordan DS initiativ udvikler sig, især hvordan det bliver modtaget af DS-medlemsklubberne.