fbpx

DS dialogmøde forløb i ‘god ro og orden’

Related Articles: Hvad siger klubberne om direkte medlemskab i Dansk Sejlunion ?, Skal sejlere kunne være medlem af Dansk Sejlunion - uden om klubberne ?

Inden lørdagens generalforsamling i Dansk Sejlunion havde bestyrelsen kaldt til dialog møde. Det ene af to emner havde inden fået en del formænd op af stolen, især efter vi her på Bådmagasinet bragte artiklen ‘Skal sejlere kunne være medlem af Dansk Sejlunion - uden om klubberne? samt artiklen med klubbernes efterfølgende svar  'Hvad siger klubberne om direkte medlemskab i DS ?'.

Fra flere delegerede på dialogmødet forlød det, at hvis ikke Bådmagasinet lige havde skrevet hvad det handlede om, så var det ikke rigtig gået op for mange af klubberne, da invitationen kom efter man havde indkaldt til generalforsamlingen. Bådmagasinets artikel dannede da også en del grundlag for det mundtlige oplæg, da flere citater fra artiklen, blev vist frem på lokalets monitor - så langt så godt…

På Dansk Sejlunions, til formålet omdelte papirer, blev det kaldt ‘Debatmøde - fremtidens medlemskab’. 

Lad mig sige det med det samme, debat blev der ikke meget af. Der var sådan ca. en lille times tid til rådighed. Efter det mundtlige oplæg fra bestyrelsesmedlem og til lejligheden udpeget moderator, Michael Rasmussen, blev de ca. 30-40 delegerede delt op i seks grupper af fem til syv personer, heraf flere fra samme klub. Opgaven gik i alt sin enkelthed ud på at finde på ‘fremtidens spørgsmål’ - spørgsmål som de enkelte grupper selv skulle finde på, og efterfølgende selv finde svaret på. Genial måde at få skaffet sig viden om, hvad det er der ‘rør sig’ - og hvad det er de enkelte formænd har på hjertet?

Der blev i store træk stillet 15 minutter til rådighed til at finde på 2-3 spørgsmål, og efterfølgende 30 minutter til selv at komme med svarene. Den hurtige læser kan godt regne ud, at der ikke var mange minutter tilbage, og hver enkelt gruppe fik da også kun 2 minutter til at fremlægge. Den debat der var, blev altså holdt inden for gruppens 5-7 personer, og ikke i plenum. 

Gennemgående ‘NEJ’ 
Der var enkelte ting som gik igen fra de seks grupper, og overordnet handlede det om, at man ganske enkelt ikke var klædt godt nok på til sådan en dialog / debat. 

En taler fra gruppe 3 adresserede direkte bolden tilbage til DS, med det klare budskab, om at tilvejebringe en analyse, der blandt andet bør afdække hvilke sejlertyper, det er man drømmer om at ‘samle op’ - og ikke mindst hvor mange man forventer/tror på det vil lykkes af få til at deltage i fællesskabet. 

Lige præcis dette spørgsmål gik igen flere gange, og så var man stort set enige om direkte medlemskab af Dansk Sejlunion vil være med til at udvande klubberne. Dansk Sejlunion er klubbernes forening - og Unionen bør arbejde i retningen af nye medlemmer skal dirigeres direkte ud i klubberne, var et af budskaberne.

Korridorsnakken
I frokost- og kaffepausen kørte dialogen naturligvis videre, og mange af dem som deres udsendte talte med, var af den overbevisning - at i de idrætsgrene, hvor store faciliteter kræves, vil det blive svært for de enkelte forbund at hverve medlemmer uden om det pågældende forbunds klubber, da de i sagens natur driver en klub, hvor der bliver investeret i ressourcer og gennemført mange aktiviteter. Hvis klubberne udvandes ved direkte medlemskaber i Dansk Sejlunion, så går den ligning ikke op.