En træskulptur af en delfin er blevet opstillet som vartegn på Sundby Mors Havn. Den nye skulptur skal forevige historien om delfinen Luca, der svømmede i havnen i knap seks måneder tilbage i 2020.
Friluftsvejlederen Lena Storm Andersen mødte dengang ofte delfinen, når hun sejlede i sin kajak. Det udviklede sig til et venskab mellem de to, og hun glædes i dag over byens nye flotte vartegn, omend historien om Lucas tog en trist vending, da den blev fundet død en vinterdag, hvor der var is på vandet.
- Skulpturen skal minde os om alt det fine, den gav os, og minde os om at vi passe skal på havets dyr, siger Lena Storm Andersen til TV MIDTVEST.
Ifølge formanden for Sundby Mors Havn Peter Hougaard Nielsen er historien om delfinen Luca vigtig for havnen.
- Det var et stort vendepunkt for vores havn, altså vi havde lige haft et stort nedbrud af havnen, og nu var den kommet på af køre igen, og så fik vi delfinen. Så vi fik den gode historie, og nu vil historien leve videre på en rigtig god måde med skulpturen, siger formanden.
Sundby Mors havn har netop afholdt Naturens Dag, hvor de besøgende kunne se en næsten færdigudskåret skulptur. Det er er kunstneren Søren Brynjolf, som står bag værket, der er savet ud af stammen fra en 70 år sitkagran. Et fond har doneret 16.000 kr. til at havnen kunne få sit nye vartegn.
TV-indslag fortæller historien om Luca:
Kilde: tvmidtvest.dk