To mandlige sejlere blev reddet efter at have sprunget fra brændende båd i Michigan, USA. Det skete efter, at deres speedbåd var brudt i brand og sort røg væltede op fra motorrummet.
Et par, der sejlede i nærheden opfordrede indtrængende de to mænd til at forlade båden. ’Det er for sent’, (at redde båden, red.) råbte de flere gange, da mændene på den brændende båd tøvede og virkede rådvilde, selv om flammerne slog ud i lys lue på det seks meter lange fartøj, og begge mænd var indhyllet i røg. Da de var i vandet tøvede de også med at svømme væk fra båden.
- Inden for tre sekunder efter, at de sprang ud af båden, eksploderede den, fortalte den ene af redningsfolkene - Nathan Greenwood - til ABC 11. Og tilføjede, at det var rent held og en tilfældighed, at han og hans kone var taget på en bådtur og kunne samle de to sejlere op af vandet.
Han var heller ikke tvivl om, at branden ikke kunne slukkes, og at det kun var et spørgsmål om tid, før båden ville eksplodere. En mindre eksplosion ses også på videoen.
Greenwood-parret delte videoen som en påmindelse til andre om at være forberedt på en nødsituation, når man sejler. Der var ingen meldinger om tilskadekomne, men båden sank på 20 meter vand, og Lake Marine Services bjergede den kort tid efter. Det er endnu ikke bekræftet, hvad der forårsagede branden.
Kilde: Marine Industry News