fbpx

Hvis der er noget vi glæder os til...

I december måned man godt gå rundt og glæde sig - det er lige præcis hvad vi gør på redaktionen. Vi har nok nået en alder, hvor det ikke lige drejer sig om den 24. december - nææ, vi glæder os helt vildt til at komme på vandet og prøvesejle den nye X43, som værftet i Haderslev præsenterede i den forgangne uge. 

Selve opdateringen af X43 kan du have læst om i vores trykte udgave af Bådmagasinet 573. Her fremgik det blandt andet, at bådens b-max (hvor båden er bredest, red.) er flyttet bagud i skrogdesignet, hvilket skaber et forrygende bredt cockpit. Sammen med bløde ‘shines’, en højere rig og et integreret bovspryd - så er det nok de ændringer, som vil være nemmest at få øje på, når du møder den nye model.

For det utrænede designer-øje, der kan det være svært at se forskel, men når du får det beskrevet som i nedenstående video, så er der jo tale om markante ændringer, der bringer den nye X4op i en helt ny liga.  

Den britiske X-Yachts forhandler har nemlig - ganske informativt og smart, lavet en video, hvad der lige præcis er sket af ændringer med den populære model.

Sejlere ved, at selv få centimeter kan betyde en enorm forskel - også når vi taler plads om læ, og efter at have set videoen -  hvad der reelt er sket med den nye X43, ja så glæder vi os bare endnu mere til at prøvesejle båden fra værftet i Haderslev.

Du kommer helt sikkert til at kunne læse om vores oplevelser om bord, i en af de først-kommende udgaver i 2022, stay tuned...








Kort nyt

Monsterbølge rammer krydstogtskib - passager omkommet 

Kort nyt

Garmin Round Denmark Race: Mega interesse for 'The Guide'

Kort nyt

Sejlsport fra 'All over the world' - se video

Kort nyt

Ny bådbrand midt i København: Sort røg væltede ud

Kapsejlads

Distance: Deltag i gratis online seminar

Kort nyt

Nødblus udløste stor eftersøgning

Havne

300 'havnerødder' samlet i Vingsted

America's Cup

Efter 'big crash': American Magic tilbage på vandet - se video





Udvalgte artikler *


Produktnyt