fbpx

Flere end 1000 har skrevet under på mere liv i havnen

Inkluder i Newsletter: Ja

Der er oprør i Hanstholm over en restriktiv lokalplan, som hindrer udviklingen af aktiviteter i havneområdet. 

Surfcafeen skal fjernes og Hanstholms surfklub har indtil videre fået afslag på en ansøgning om et klubhus. Dette er blot nogle af de konsekvenser ved at fastholde den nuværende lokalplan for havneområdet i Hanstholm.

Men nu er flere aktører i Hanstholm gået til kamp mod lokalplanen for havnen. De mener, at man godt kan kombinere fiskeri og turisme.

- Det handler om byens udvikling. Vi vil gerne, at der sker noget mere på havnen. Og at der kommer et tillæg til eller en justering af lokalplanen, som muliggør rekreative aktiviteter på havneområdet, som kan give noget liv til byen, siger formanden for Hanstholm Surfklub, Stine Marie Bøttern, til TV MIDTVEST.

En underskriftsindsamling om at få mere liv på Hanstholm Havn er blevet sat i værk på hjemmesiden skrivundernet.dk og det har nu skaffet 1100 underskrifter i skrivende stund.

’Undrer du dig også over hvorfor erhvervsdrivende og foreninger bortvises fra Kaj Lindbergs Gade og den østlige del af Hanstholm Havn, når antallet af tomme bygninger og grunde samtidig er stigende,’ står der blandt andet i begrundelsen for indsamlingen. 

Ud over surfklubben står så forskellige aktører som Hanstholm Rådet, Værftet A/S, Havbadeklubben Delfinerne og Hanstholm Borgerforening bag underskriftsindsamlingen.

Se nyhedsindslaget her:

Kilde: TV MIDTVEST

 









Kort nyt

Kære Line, lad nu den nye formand sætte sit nye team

Kort nyt

#588: Ny udgave på vej på gaden - online fra i dag

Kort nyt

Video: Hurtigste elektriske båd - nogensinde...

Tursejlads

De gør op med skræmmehistorier: Anna og Rebecca sejler jorden...

Branchenyt

OneSails udvider med ny forhandler i Vejle

Kort nyt

Skoleskibet Danmark stopper med at sejle 

Kort nyt

Sejlerne og en enstemmig jury bag Årets Havn 2023

Kort nyt

Uenighed splitter parterne - Chistian Lerche stopper som...

Branchenyt

Ny webshop med 'godter' til båden





Udvalgte artikler *