fbpx

Granithavnene på Bornholm skal reddes

Inkluder i Newsletter: Ja

De smukke granithavne på solskinsøen Bornholm trænger til vedligeholdelse. En delegation fra Folketinget har for nylig været forbi for at se på havnenes tilstand. Og Bornholms Regionskommune håber nu på, at der kan findes landspolitisk velvilje og statslige midler til at redde de mange faldefærdige havneanlæg, som ud over havnefunktionen også tiltrækker turister og danner rammer for Folkemødet og andre kulturaktiviteter. 

Til TV2 Bornholm siger kulturudvalgsformand og forhenværende transportminister Hans Christian Schmidt:

- Jamen, når det er en granithavn, så er det jo noget helt specielt. Det er jeg faktisk meget enig i. Og nu når vi er ved at lave et havneatlas alligevel, hvor vi kortlægger, hvilke havne er hvad for nogle havne, hvor skal de bruges, og hvem skal med i den pulje. Der synes jeg, at det er klogt også at tænke kulturhavne ind.

Havneatlasset er en del af regeringens samlede prioritering af de danske havne, hvor der til en start er udmøntet en pulje på 50 mio. kr. til nært forestående projekter i havnene.

Konsulentbureauet BY&LANDSKAB anslår, at det vil koste 147 millioner kroner at redde og fremtidssikre Bornholms havne. 
Kilde: TV2 Bornholm












Udvalgte artikler *