fbpx

Vendée Globe-sejler kæntret - reddet med helikopter

Årsagerne til forliset er stadig ukendt, men sikkert er det at den spanske Vendée Globe-deltager Javier Sanso nu er i land på Azorerne, og i god behold. Han blev løftet op fra sin redningsflåde af en helikopter kort før midnat, og fløjet til Terceira, en af øerne på Azorerne.

Svarede ikke på radio

Søndag formiddag registrerede de race-ansvarlige i Frankrig, at to Epirb nødpejlesendere blev aktiveret. Positionen var ca. 300 mil syd for Azorerne, og hurtigt stod det klart at den forulykkede var Javier Sanso. Han svarede ikke på talrige forsøg på radio-kontakt. Man kontaktede derfor søredningstjenesten på Azorerne, som overfløj området kort efter. Her fandt de en kæntret Open 60, og ved siden af en redningsflåde. I flåden sad Sanso og vinkede. 

position-acciona-03-02-r-644-0

I god behold

Vejret i området var rimelig, med moderate vind- og bølgeforhold. Og kort før midnat ankom altså en rednigshelikopter, som kunne løfte Sanso op og flyve ham til lægebehandling. Han skal være i god behold, og hverken lide af hypothermi eller andre alvorlige skader. Vi vender tilbage med mere om årsagerne til forliset, så snart der er nyt i sagen. 

 








SailGP

Highlights fra Cadiz

World Match Racing Tour

KDY Match Racing tilbage på verdenskortet - fra 0 til Grade 1...

Kort nyt

Orkan i Florida: Bådejere trodser vejret og sejler ud - se...

World Sailing

Russiske og hviderussiske officials taber appel - forbliver...

Kort nyt

Forbud mod sejlads ved de tre gaslækager i Østersøen

Surf

Caroline Küntzel vinder APP World Tour i Sydkorea

★ Artikel

★ Design: Er den grimme ælling også den hurtigste?





Udvalgte artikler *

Hvorfor lære at sejle?

Mikroeventyr er hot – skal du med?

Ny båd til sommer?